Thomas Bertram er ude og fodre. Det blæser, novembervejr som vi kender det, men han er alligevel fornøjet, og det er der heller ikke noget at sige til. Lyden af smågryntende grise, der tumler rundt og roder i jorden med trynen, er tydelig, og de glade dyr skruer en anelse op for volumen, da han kommer med velsmagende foder til dem.

”Man skal kunne lide frisk luft som økologisk landmand. Måske endda en smule mere end grisene, for når vejret er rigtig træls, kan de gå ind i hytterne, bore sig ned i halmen, og de små kan lune sig,” siger han.

Thomas Bertram overtog gården i 2017, og som noget af det første lavede han fælles farehytter til grisene, hvor de farende søer bliver passet sammen i hold á fire. I hver hytte har hver enkelt gris godt med plads, masser af halm og eget foder. Det er også godt for dem rent socialt. Og de nyfødte har et hjørne for dem selv med indbygget varme.

”Det er på en måde som at være på hotel. For dyrene får bogstaveligt talt mad på sengen,” siger Thomas Bertram.

Hytterne gør også, at Thomas har nemmere ved at komme rundt til alle de farende søer. I alt er der 130 søer på gården, og han har ingen fastansatte, så han har nok at se til. Men han når det hele uden problemer, primært fordi bedriften er økologisk og masser af plads, og det mener Thomas betyder, at dyrene har det godt, og gør dem meget nemmere at passe.

”Det har virkelig overrasket mig. Før passede jeg grise hos en konventionel landmand, og nok er det rart at gå i en lun stald en dag som i dag. Men økologiske grise, som har masser af plads at boltre sig på, er rigtig gode til at passe sig selv,” siger han.

 

Godt med besøg udefra

Thomas Bertram er stolt af sin 30-hektar store bedrift. Han flytter løbende rundt på foldene til grisene for at fordele gødningen. Det gør, at der kan dyrkes korn på de arealer uden grise. Og der hvor grisene går, får græsset lov at vokse og det er godt for biodiversiteten.

Det bliver bemærket af de mange besøgende, som han har på sin gård. Folkeskoleklasser og pædagogstuderende har allerede været forbi i år, og det giver ham noget, som han slet ikke ville være foruden. 

”Jeg får mange spørgsmål om, hvorfor jeg gør det ene og det andet. Det holder mig skarp på, hvad jeg går og laver. Nogle gange kan rutiner lulle en i søvn, så jeg nyder virkelig at have besøg. Og jeg vil gerne åbne op for at få flere.”

Der er nemlig stor forskel på, hvad han selv ser, når han går om dyrene, og hvad de besøgende lægger mærke til.

”De besøgende giver mig et helikopterperspektiv på min bedrift, for de ser helheden. De ser, at dyrene har det godt, og at kornet står højt og flot. Jeg har nok selv en tendens til hurtigt at se, hvis en gris ikke er helt frisk. Så er den det eneste, jeg har øje for.”

 

Økologi giver plads til familien

Mange kender nok Thomas Bertram fra tv-programmet Landmand søger kærlighed på TV2 fra 2018. I programmet blev han fremstillet som meget jordnær, åben og yderst ærlig. Men at være sig selv med kamera på er en udfordring, for Thomas lærte hurtigt, hvad det var, at tv-holdet gik efter,

”Det var de klip, hvor vi gjorde eller sagde noget halvdumt, som blev brugt. Jeg var nok lidt tilbageholdende, når kameraet var på. Når det var slukket, kunne vi være os selv. Men tv gør også, at man kommer langt med datinglivet på kort tid, fordi man hurtigt taler om, hvad man gerne vil her i livet,” siger han.

I programmet mødte han Nicoline. De har været sammen lige siden, og i februar 2020 fik de sammen datteren Marie. Det har vist sig at være noget af en omvæltning for Thomas Bertram - men ”kun til det bedre”. Han er selv vokset op på en gård, hvor der altid var en forælder, der havde tid. Sådan skal det også være for deres datter. Men der er en stor forskel på at være landmand og almindelig lønmodtager, som Nicoline er. 

”Hvis jeg er hjemme med sygt barn, skal jeg bare lave mit arbejde senere på dagen. Der er ingen, der gør det for mig, og det kan ikke udskydes til næste dag. Men arbejdet er også min hobby. Jeg glæder mig næsten altid til at komme ud til dyrene.”

Man skal kunne lide frisk luft som økologisk landmand. Måske endda en smule mere end grisene.