HVORFOR LEVER EN FRILANDSGRIS IKKE UDE PÅ MARKEN HELE LIVET?

En Frilandsgris fødes i en hytte på marken, hvor den lever de første fem uger sammen med sine søskende og soen. Herefter flytter grisene ind i stalden, hvor de lever resten af livet. I stalden har grisene adgang til udearealer i form af løbegårde, der kan være indrettet forskelligt fra gård til gård. De får rigelige mængder af halm og har altid adgang til rodemateriale.

Grunden til, at grisene kommer ind i stalden efter fem uger, er, at det giver landmanden mulighed for at opsamle gyllen.

Hvis grisene levede hele livet ude på marken, ville det medføre en stor miljøbelastning. Grise elsker at rode i jorden, og selv den smukkeste græsmark ville hurtigt blive forvandlet til en pløjemark. Uden planter til at opsamle kvælstoffet fra gyllen, ville dette med tiden sive ned i undergrunden og blive en belastning for grundvandet. Derfor har vi valgt denne mellemløsning, hvor grisene lever en del af livet på marken, og resten i stalden - hvor de dog stadig har adgang til det fri.

 

HVOR MEGET PLADS HAR EN FRILANDSGRIS?

Der er forskellige krav til, hvor meget plads en FRILANDSGRIS skal have, alt efter hvor meget den vejer. En FRILANDSGRIS på mellem 85 og 110 kg. skal minimum have 1,2 m² hvoraf 0,5 m² skal være udeareal. Udearealet skal dog altid minimum have et areal på 20 m² uanset antallet af grise i stien.

 

ER DER EN HØJERE DØDELIGHED BLANDT SMÅGRISENE END HOS KONVENTIONELLE BEDRIFTER?

Dødeligheden blandt smågrise er en smule højere på grise, der er født på friland end i indendørs besætninger. Ved besætninger hvor søerne er fritgående, er der en risiko for, at soen lægger sig på sine smågrise. Læg dertil risikoen for, at smågrisene bliver taget af ræve og større fugle. Dette giver en højere dødelighed hos både frilands og økologiske grise.

Vi mener, at den øgede dødelighed opvejes af grisenes muligheder for at udleve deres naturlige adfærd, og FRILANDSGRIS er da også anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.  

Dødeligheden blandt smågrise er dog noget, vi har stor fokus på, og som vi arbejder aktivt med at få nedbragt. Blandt andet hos ”Udviklingscenter for Husdyr på Friland” men også ude hos den enkelte landmand, forsøger man at minimere risikoen for, at soen lægger sine smågrise ihjel, men også hvordan man holder ræve og fugle på afstand.

 

FÅR GRISENE MEDICIN?

Frilandsgrise bliver kun behandlet, hvis de er syge, og der må ikke foretages forebyggende behandlinger. Derudover er der dobbelt tilbageholdelsestid inden dyrene slagtes, hvis grisene er syge og derfor er i behandling.

 

ER KØDET MRSA FRIT?

Der har i den seneste tid været meget medieopmærksomhed om MRSA-stafylokokker, og derfor er der ikke noget at sige til, at der opstår usikkerhed om fødevaresikkerheden i grisekød. Det er ikke muligt at garantere MRSA-frit kød – heller ikke fra Frilandsgris. Det er dog vigtigt at fastslå, at der ikke er nogen grund til at frygte kød med MRSA-bakterier. Fødevarestyrelsen og andre eksperter har fastslået, at intet tyder på, at man bliver syg af at tilberede eller spise kød med MRSA. Men vi råder alle til at holde en god køkkenhygiejne, hvor I holder kød og grøntsager adskilt.

 

MÅ EN FRILANDSGRIS HALEKUPERES?

Frilandsgris er godkendt under den statslige dyrevelfærdsmærkingsordning ”Bedre Dyrevelfærd” med tre ud af tre hjerter. Her skal grisene have hele haler, så halekupering er derfor ikke tilladt hos Frilandsgris.

Alene de naturlige haler gør, at risikoen for halebid øges. Halebid opstår typisk, hvis grisene keder sig og mangler beskæftigelse. Landmændene gør derfor meget for at undgå, at grisene begynder at bide i hinandens haler ved at tildele dem ekstra halm, grovfoder og legetøj som f.eks. bolde, pinde, juletræer eller andet.

Halebid kan også forekomme, når grisene bliver stressede ved f.eks. skift i deres nærmiljø, et hurtigt foderskifte, træk, larm eller andet. Derfor gør landmanden også meget for at sikre, at grisenes nærmiljø er godt og stabilt, hvilket kan være en udfordring i de åbne stalde, grisene holdes i.  

 

HVOR LÆNGE MÅ GRISENE TRANSPORTERES TIL SLAGTERIET?

Grisens vej til slagteriet, må maks vare 8 timer, og transporten må kun foregå i lastbiler, der har ekstra høj komfort. Dvs. luftaffjedring på alle akser. Derudover skal bunden i lastbilen have isolerende, støddæmpende og skridsikker egenskaber. Grisene skal slagtes samme dag, som de ankommer til slagteriet – dvs. de ikke må overnatte.

 

HVORFOR HAR SØERNE RING I NÆSEN?

Søerne har ring i næsen for at forhindre, at de roder for meget i jorden. En so vil på meget kort tid rode jorden op i en sådan grad, at græs og planter ikke kan overleve. Uden græs og planter på marken, er der ikke noget til at optage næring- og kvælstoffet fra gyllen, der dermed vil have uhindret adgang til at sive ned i undergrunden. Derfor er det på nuværende tidspunkt nødvendigt, at give søerne ring i næsen.

 

HVORFOR SLAGTER I GRISENE NÅR DE ER SEKS MÅNEDER?

Alle produktionsgrise - både konventionelle, frilandsgrise og økologiske grise bliver slagtet, når de er omkring seks måneder gamle og vejer ca. 110 kg.

Der er flere grunde til, at grisene slagtes på dette tidspunkt. En af grundene er, at kødet har den optimale struktur og kvalitet og ikke mindst den størrelse som forbrugerne efterspørger. 

Det er også på dette tidspunkt, at slagtningen giver bedst mening set med de økonomiske briller. Grise vokser hurtigt frem til dette tidspunkt, men fra omkring 110 kg. begynder grisen at vokse langsommere, og det vil kræve en markant større mængde foder, for at få grisen til at tage mere vægt på. Så grisens fysiologi sammenholdt med økonomi gør, at grisens slagtealder er optimal omkring seks måneders alderen.

I gennemsnit lever en Frilandsgris to uger længere end konventionelle grise, da de bruger mere energi på at bevæge sig, og derfor tager lidt længere tid om at nå op på 110 kg.

 

INDGÅR DER SONJABØNNER, SOM ER DYRKET I SYDAMERIKA, I FRILANDSGRISENES FODER?

Kravene til foder til frilandsgrise følger kravene til konventionelle grises foder fra Danish Crown. En landmand, der har frilandsgrise, skal derfor følge de samme foderindkøbsregler som en konventionel landmand i Danish Crown. Vi har opstillet 6 kriterier til sojafoder:

  • Leverandøren er medlem af Global Compact eller lignende organisation.
  • Leverandøren støtter ikke eller er involveret i børnearbejde, tvangsarbejde, diskrimination og overgreb.
  • Leverandøren støtter arbejdstageres ret til foreningsfrihed og retten til at indgå kollektive overenskomster for alle arbejdstagere.
  • Leverandøren støtter og forpligter sig til at følge soja-moratoriet og køber ikke sojabønner fra områder i Amazonas, der er ryddet efter den 24. juli 2006.
  • Leverandøren har en politik om ikke at købe sojabønner, der er dyrket på arealer, der efter maj 2009 er ryddet for naturlig vegetation, med mindre det er i overensstemmelse med national lovgivning.
  • Leverandøren har en politik om, at anvendelsen af pesticider sker i overensstemmelse med den lokale lovgivning samt Stockholm-konventionen og Rotterdam-konventionen.

Som det fremgår af kriterierne så må den importerede soja ikke være dyrket på arealer, som var skov eller natur før maj 2009, med minde det er i overensstemmelse med lokal lovgivningen og regeringen dermed har godkendt at land opdyrkes. Brasilien har besluttet at frede hele Amazonas og andre naturtyper som vurderes vigtige for bevarelse af regnskov og biodiversitet og den fredning har vist sig yderst effektivt. I andre lande, som f.eks. Argentina, er der foreløbig ikke samme politiske opmærksomhed om bevarelse af naturtyper og her er der områder hvor der dyrkes afgrøder på skovede områder. Dog er soja-arealet i Argentina ikke udvidet i de seneste 5 år.