Der bliver arbejdet på højtryk på kontoret i Randers i disse dage. Frilands årsmøde bliver nemlig 100% digitalt, og det har tvunget Maibritt Bisgaard, der er Business Development Manager hos Friland, til at ryste posen noget så kraftigt.

- Vi havde en god plan for en normal afvikling årsmødet, men så ramte den anden bølge af coronaen, og forsamlingsforbuddet var igen en faktor i overvejelserne. Derfor var vi tvunget til at lave en ny plan. Det er vi i fuld gang med, og selvom mødet bliver anderledes i forhold til tidligere år, lover jeg, at det er værd at bruge et par timer eller tre foran skærmen på, siger hun.

Frilands årsmøde plejer at være et heldagsevent med temadag om formiddagen og det mere formelle om eftermiddagen. Sådan bliver det ikke denne gang, men enkelte ting er dog, som de plejer.

- Der vil være beretninger fra direktøren, formanden og næstformanden, hvorefter valghandlingen vil blive foretaget. Det har været svært at finde en løsning, der kunne håndtere Frilands valgsystem, men vi har fundet en leverandør, der kan hjælpe. Flere vil sikkert kende systemet fra tidligere, da L&F har brugt systemet under covid-19, siger hun

Find invitationen og information omkring tilmelding på dette link.