Julemåneden er godt i gang, og hvis man har været forbi Frilands Facebook eller Instagram-profil, vil man helt sikkert være stødt på julekalenderen.

- Det er ikke nyt, at Friland kører en julekalender på Facebook. Sidste år var det en meget klassisk julekalender, som man skulle tage sig tid til at læse eller lytte til. I år har vi lavet en video-julekalender, der kører på Frilands sociale meder, siger Maria Bast, der er Marketing Manager hos Friland.

Julekalenderen består af 24 afsnit med korte videoer, og er optaget hos otte forskellige leverandører fordelt over hele landet.

- Modsat vores videojulekalender fra 2018, hvor vi havde stort fokus på dyrevelfærden og styrkerne i Frilands koncepter, har vi denne valgt at lade landmændene fortæller personlige historie fra livet som landmand eller kvinde. Det spiller godt sammen med Frilands øvrige kommunikation, hvor landmanden hele tiden spiller en større og større rolle, siger hun.

Et nyt element

Indtil videre er julekalenderen blevet godt modtaget, og rigtig mange vælger at dele og like afsnittene. Julekalenderen er i skrivende stund nået ud til knap 250.000 danskere.

- For at fastholde seerne, har vi tilføjet et konkurrenceelement, hvor man skal finde en skjult julegris - eller juleko i filmene. Finder man juledyret, kan man udfylde en formular med sit svar, og så deltager man i konkurrencen om daglige præmier. Dette har vist sig at fungere rigtig godt, og vi har et par hundrede deltager om dagen, siger Kasper Frank Christensen, der er Communication Manager, og står bag julekalenderen.

Sammen med videofotografen Henrik Bjerregrav, har han rejst landet rundt og besøgt Frilandmændene og ladet dem fortælle deres historier til kameraet.

- Det er altid dejligt at komme rundt på gårdene og opleve det engagement og drive landmændene har. Der er virkelig tale om en gruppe mennesker, der brænder for deres arbejde, og det håber jeg, skinner igennem i julekalenderen, siger han.

Alle afsnit er også at finde på Frilands YouTube-kanal, som kan findes på dette link.

For at fastholde seerne, har vi tilføjet et konkurrenceelement, hvor man skal finde en skjult julegris - eller juleko i filmene.