Det emmer af historie på frilandmand Niels Nielsens gård ved Bække vest for Kolding. Både når det gælder mennesker, dyr, bygninger og jord.

- Se nu bare på den lavning, hvor vores herefordkøer søger naturligt læ, når det regner og stormer. Her gemte det danske kavaleri deres heste for tyskerne under krigen i 1864, fortæller Niels Nielsen.

Helt så langt tilbage går hans løbebane som landmand ikke. Men allerede som fireårig tog han hul på karrieren med kvæg.

- Min far tog mig med på dyrskue. Det var en stor oplevelse, og jeg har arbejdet med herefordkvæg lige siden. Så selv om jeg med mine 46 år er den yngste i Herefordforeningen, er jeg en af dem med mest erfaring, konstaterer Niels Nielsen med et smil.

Han er dog en grønskolling i forhold til sin far, Ole Nielsen, der har gjort sin søn selskab på marken på en frostklar og solbeskinnet vinterdag.

- Jeg fylder 80 år i april og har arbejdet med landbrug, siden jeg var 5 år bortset fra de seks måneder, hvor jeg var udstationeret som FN-soldat i Egypten under Suez-krisen i 1956, siger Ole Nielsen.

Løsdrift i stalden

Han overtog gården – der blev bygget i 1906 – i 1974 og overlod den til sin søn i 2000. Siden da har Niels Nielsen fortsat bedriften – med sin far som hjælp og konstant med fokus på høj dyrevelfærd.

- De køer, kalve og tyre, som er i stalden om vinteren, kan gå frit omkring i store stier med dybstrøelse. Det giver dyrene et blødt leje at ligge i. Desuden kan kvæget gå op på en afsats med betongulv, så deres klove bliver slidt. Ellers får kvæget ’snabelsko’. Det kan give benskader, forklarer Niels Nielsen, der tillige lægger vægt på rolige forhold og godt foder.

- Dyrene reagerede ikke på, at vi kom ind i stalden. Jeg opdrætter mine dyr til at være omgængelige og ustressede og fodrer dem, så de ikke mangler noget; hverken dyreetisk eller fodringsmæssigt. Det er vejen til kvalitetskød, fastslår Niels Nielsen.

Lige netop emnet ”kvalitetskød” får ham til at forlade sit ellers beskedne ordvalg.

- Efter min mening får man ikke bedre kød end kød fra herefordkvæg. Det er mørt og har en høj fedtmarmorering, som giver masser af smag, fastslår Niels Nielsen og peger et eksempel på en særligt god ko ud.

- Den er bred hen over ryggen og har et godt bagparti med stærke ben, konstaterer Niels Nielsen.

Ud på græs

Helt i tråd med målsætningen om at have rolige dyr lukker han sine dyr ud i hold, når de skal på græs i sommerhalvåret.

- Kom køer og kalve ud samtidig, ville moderdyrene ikke interessere sig for deres afkom, men have travlt med at vænne sig til de nye omgivelser. Imens ville kalvene fare forvildet omkring. Derfor lukker jeg først moderdyrene ud og giver dem et par timer for sig selv. Et par timer senere er de klar til at tage imod kalvene. På den måde får de en blød overgang til at gå græs for første gang i deres liv, fortæller Niels Nielsen, der udstationerer nogle af sine kvier og goldkøer på en mark ved Egtved.

- Her afgræsser de nogle naturarealer og er derved med til at lave naturpleje, siger Niels Nielsen.

Han arbejder på fuld tid som konsulent i et foderstoffirma, men understreger, at pasningen af herefordkøerne ikke er en hobby.

- Det er et arbejde, jeg skal tjene penge på. Men jeg skal ærligt indrømme, at det af og til kan være svært at skille sig af en ko, jeg har haft gående i mange år og kender ud og ind, siger Niels Nielsen.

En af de ’gamle damer’ beskriver han som mere end nysgerrig.

- Hun vil altid gerne ’snakke’ og følger gerne efter mig – og alle andre. Engang havde vi besøg af nogle landbrugsinteresserede folk fra Estland. Blandt dem var en kvinde, som fik flere skub bagi af koen, der nærmest forfulgte hende, husker Niels Nielsen og ler.