Nogle går til psykolog, andre bruger en coach, men for Frilandmand Hans Jørgen Brink rækker det rigeligt at tage en snak med sine Limousinekøer, når han skal have et pusterum i en travl hverdag.

- Jeg arbejder som selvstændig konsulent for et energiselskab og har lange arbejdsdage rundt om i landet. Det kan godt være anstrengende. Men at få en time i stalden om aftenen med kvæget er meget afstressende, lige som jeg gerne står op kl. 5 for at kunne komme ind i stalden og se, om dyrene har det godt, inden jeg skal af sted. Det giver en enorm ro at ”snakke” med en ko, klø den bag øret og blive slikket på hånden af den, fortæller Hans Jørgen Brink og giver en af sine køer en visk halm. 

Ordet ”ro” er netop det, som karakteriserer stemningen i Hans Jørgen Brinks stald ved Taulov nær Fredericia.

- Dyrene reagerede dårligt nok på, at vi kom herind. Nogle gange lader jeg en kalv gå på staldgangen, så den bliver vant til mig. For mig er det at omgås dyrene stille og roligt en væsentlig del af min ambition om at behandle dyrene ordentligt. Rolige forhold forebygger også stress hos køerne, hvilket kan forringe kødets struktur, fastslår Hans Jørgen Brink.

Syv måneder hos mor

Netop det lyse og magre kød med mindre fedtmarmorering er et af Limousinekvægets særlige kendetegn. Det gør især Limousinekalvens kød særlig delikat. Derfor får kun kalvekød af høj kvalitet varemærket Friland Limousine, som Friland i januar indledte en kampagne for i samarbejde med bl.a. Irma

Det store fokus på kalvenes kødkvalitet er – sammen med dyrevelfærd – årsagen til, at Hans Jørgen Brink lader sine kalve blive hos deres mor i syv måneder; to måneder længere end kravet til at få mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. 

- Modermælk har en uvurderlig betydning for kalvens opvækst, og ved at kunne die i lang tid får den en god start på livet med en langsom, naturlig og glidende overgang fra modermælk til græs samt ensilage og korn. Og så er det vigtigt, at dyrene får rigeligt med strøelse i form af halm, påpeger Hans Jørgen Brink.

Han er uddannet landmand og lægger vægt på sin professionelle tilgang til arbejdet med Limousinekvæget. Også selv om det primært er en fritidsbeskæftigelse.

- At passe køer er ikke en hobby for mig, men et arbejde, jeg skal tjene penge på; også selv om det ikke bliver til de store summer. Men jeg skal ærligt indrømme, at det af og til kan være svært at skille sig af en ko, jeg har haft gående i mange år og kender ud og ind, siger Hans Jørgen Brink.

Populær hos naboerne

God plads i stalden er et andet punkt, som forøger dyrevelfærden efter hans mening. Derfor går der kun 32 køer i stalden – som ellers er bygget til at have plads til 50 dyr – i vinterhalvåret. I sommerhalvåret får kreaturerne meget mere plads at boltre sig på, når Hans Jørgen Brink sætter dyrene ud på sine 16 hektar mark med græs. Det foregår, selvfølgelig, også i god ro og orden.

- Jeg lader først køerne komme ud, så de har nogle timer til at vænne sig til at være ude. Hvis kalvene kom med samtidig, ville de blive helt kulrede. Nu kommer de i stedet ud til deres mødre, der græsser fredsommeligt. Det er en langt bedre løsning efter min mening, forklarer Hans Jørgen Brink, hvis fritgående dyr i øvrigt er en lokal attraktion.

- Marken ligger klos op ad et villakvarter, hvor jeg selv bor og kun har 75 meter til stalden. Mange af naboerne elsker at komme ud og kigge på køerne sammen med deres børn. Jeg har endda talt med et par, som købte deres hus på grund af dyrene. På den måde er mine dyr og jeg en positiv del af samfundet, konstaterer Hans Jørgen Brink med et smil.