I september 2014 besluttede Klaus Bertelsen sammen med sin far at købe en gård ved Mariager lidt øst for Hobro. Klaus flyttede ind på gården, mens faderen brugte de medfølgende 35 hektar til dyrkning af blandt andet byg, rug og majs. I 2016 købte de også nabogården, som havde 20 hektar, der også kom til at indgå i faderens portefølje af jord, som han brugte til at gro foder til sine grise.

Inden Klaus Bertelsen startede som frilandmand arbejdede han på faderens konventionelle griseproduktion, hvor han også passede markerne. Men han havde en drøm om at starte sit eget.

- Jeg har tidligere arbejdet på større konventionelle gårde med mange grise og ansatte. Jeg kunne se, hvor meget tid ejeren brugte på administration og ledelse i forhold til medarbejderne for at få det hele til at løbe rundt og køre gnidningsfrit. Det var jeg ikke interesseret i. Jeg vil gerne tilbringe så meget tid som muligt ude hos grisene, siger Klaus Bertelsen.

Derfor begyndte han at overveje at lave slagtegrise til Friland.

Stalden skulle bygges om

Gården, som far og søn købte i 2016, havde en stald tilknyttet, der med en smule ombygning kunne han opfylde kravene til Frilandsgris.

- Det passede helt perfekt. Selvfølgelig skulle der bygges lidt om, så frilandsgrisene fik mere plads og adgang til udearealer i form af løbegårde. Men investeringen var lille set i forhold til, hvis jeg skulle bygge en konventionel griseproduktion op, siger han.

Han vidste dog ikke så meget om Frilandsgris, så derfor var han forbi et par frilandmænd for at opleve, hvordan de havde indrettet deres gårde, og hvordan de arbejdede med dyrevelfærden og Frilandsgris konceptet.

- Mine på det tidspunkt kommende kollegaer var meget imødekommende, og de brugte lang tid på at vise mig rundt og fortælle. Det hjalp mig meget, og da jeg samtidig fik en del sparring fra Friland, følte jeg mig klar til at kaste mig ud i det, siger Klaus Bertelsen.

En rytme i hverdagen

Da stalden stod klar, og frilandsgrisene på godt 30 kg var flyttet ind, fandt Klaus Bertelsen hurtig en rytme i hverdagen, og han har nu arbejdet med Frilandsgris siden sommeren 2017, og han kan mærke på grisene, at de har det godt.

- De har mulighed for at gå udenfor, og selvom det er koldt og dårligt vejr, så skal de nok komme ud og se sig omkring hver dag. Så det er helt bestemt godt for grisene, siger han.

Selvom det nuværende antal grise passer ham rigtig godt, kan Klaus Bertelsen alligevel ikke afvise, at der på et tidspunkt skal flytte flere frilandsgrise ind på gården ved Mariager. Det er dog ikke første prioritet på nuværende tidspunkt.

- Noget af det, jeg er rigtig glad for, er, at med Frilandsgris behøver det hele ikke være så stort. Man behøver ikke at have flere tusinde grise og have en masse folk ansat. Man kan godt lave en fornuftig forretning alligevel, siger han.

Kød fra Frilandsgris bærer blandt andet mærkningen "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", og har tre ud af tre mulige dyrevelfærdshjerter i den statslige dyrevelfærds-ordning Bedre Dyrevelfærd.