Som 18-årig startede Jørn Nissen på Landbrugsuddannelsen. Som 21-årig blev han uddannet landmand og gik med det samme i gang med en overbygning til agrarøkonom, hvor han specialiserede sig i ledelse og økonomi inden for landbruget. Allerede under uddannelsen fik han øje på mulighederne ved at opdrætte grise på friland.

 - I den afsluttende opgave, skulle vi lave en forretningsplan over et landbrug, vi gerne ville købe. Der var en gård til salg, ca. en kilometer fra min fars gård, og i takt med at jeg fik lavet budgettet og planen til opgaven, så det pludselig rigtig fornuftigt ud. Jeg dykkede længere ned i frilandskonceptet og besøgte forskellige frilandmænd, og fik øjnene op for den ekstra dyrevelfærd, der ligger i Frilandgris konceptet, siger Jørn Nissen.

Nyuddannet med en plan

Som færdiguddannet i 2009, havde han derfor planen og budgettet klart, og med opbakning fra banken flyttede 250 søer ind i de nyindkøbte hytter på marken. Siden har Jørn Nissen avlet smågrise på friland. I dag er han 33 år og er ikke i tvivl om, at Frilandsgris var det rigtige valg.

- Der var mange ting ved frilandsgrisene, der tiltalte mig. Det var let at komme i gang, så jeg behøvede ikke låne voldsomt mange penge, som jo godt kan være et problem i faget - specielt dengang, da det var lige efter finanskrisen. Jeg kan se på grisene, at de har det rigtig godt, og når blomsterne springer ud og smågrisene løber rundt, bliver jeg kun bekræftet i, at jeg har det rigtige job, siger Jørn Nissen.

Den høje dyrevelfærd, adgangen til det fri og grisenes mulighed for at udleve deres naturlige adfærd er i højsædet hos Friland. Blandt andet derfor bærer kød fra Frilandsgris mærkningen "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", og har tre ud af tre mulige hjerter i den statslige dyrevelfærds-ordning Bedre Dyrevelfærd.

Et godt fællesskab

Når man er nyuddannet landmand og starter en griseproduktion op fra bunden, vil man støde på en række problemer og uforudsete udfordringer. I Sønderjylland er der fire gårde med Frilandsgris indenfor kort afstand, og derfor mødes de fire landmænd ca. en gang i kvartalet for at udveksle erfaringer med at passe frilandsgrise.

- Mine kollegaer har været i faget i mange år, så jeg får virkelig noget ud af de kvartalsmøder. Hvis jeg har en udfordring, er der som regel en af de andre, der har prøvet noget lignende og allerede har fundet en løsning. Vi skiftes til at lægge gård til, også går vi rundt og viser lidt frem og fortæller om nye ting osv., siger Jørn Nissen.

Et godt fællesskab, er der også i dagligdagen på gården. Jørns far hjælper ofte til, og den eneste ansatte er Jørns bror. Den tætte relation giver en række fordele for chefen.

- Det er de mest trofaste medarbejdere, man kan få. Jeg kan ikke huske, at min bror har haft en eneste sygedag, og jeg er 100% sikker på, at han leverer den bedste arbejdsindsats hver dag. Sådan er det med familie, siger han.

Tre hunde hjælper til

Udover den menneskelig arbejdskraft, får Jørn også hjælp af tre pyreneerhunde, der sørger for at beskytte frilandsgrisene mod bla. ræve døgnet rundt - året rundt. Hundene bor og er opvokset sammen med grisene, så hvis der skulle forvilde sig en ræv ind på marken, så reagerer hundene med det samme.

- Det ligger i deres gener. De kunne ikke drømme om at gøre grisene noget. Jeg tror, hundene betragter dem selv som en del af flokken, siger Jørn Nissen.