Egentlig er Carl Heiselbergs stald godkendt af kommunen til, at han må opdrætte 7.000 slagtegrise om året. Han leverer dog kun lidt over det halve, og det er der en god grund til.

- Det passer bedst ind i den måde, som jeg gerne vil opdrætte grise på. Grisene får lidt ekstra plads til at udfolde sig i forhold til kravene, men det er også nemmere at have et overblik over, hvordan det står til i hele stalden og på udearealet, fortæller Carl Heiselberg.

Det er vigtigt for ham, at hans frilandsgrise har det godt, og han er en af de frilandmænd, der har formået at indtænke flest højteknologiske dyrevelfærdsløsninger ind i stalden. Regulering af loftshøjden, automatisk foderanlæg og en fuldautomatisk halmspreder, der spreder frisk halm hver fjerde time, er blandt andet at finde i stalden.

Selvom han kan hæve og sænke loftet, justere mængden af foder og spredningen af halm direkte fra telefonen, så tilbringer han stadig meget tid i stalden. Teknologien giver dog et ekstra lag af tryghed.

- Vi er tre mand, der alle får en besked på vores telefoner, hvis der er noget ovre i stalden, der ikke kører optimalt. Det giver en god tryghed, siger han.

Grisene er glade

Carl Heiselberg får leveret Frilandsgris fra en kollega i nærheden, når grisene vejer omkring 30 kilo. Sådan har samarbejdet mellem de to frilandmænd været siden 2008, hvor Carl Heiselberg begyndte at opdrætte Frilandsgris.

- Jeg ved, at de grise jeg modtager, er glade og sunde, og de falder lynhurtigt til. Jeg har før arbejdet med konventionelle grise, og noget af det første jeg lagde mærke til med Frilandsgris var, at de har en anden psyke. De er meget nysgerrige og modige. Men det er jo fordi, de kommer ude fra markerne, og er vant til at drage ud på oplevelse, siger Carl Heiselberg.

Da Carl Heiselberg omlagde sin stald fra konventionelle grise i 2014, var der flere overvejelser i spil. Han nærstuderede koncepterne bag både økologisk gris og Frilandsgris. Efter lange overvejelser faldt beslutningen som bekendt på Frilandsgris.

- Jeg er også glad for de økologiske koncepter, og det er også noget, som forbrugerne efterspørger. Jeg valgte dog Frilandsgris, da det passer bedst til den måde, jeg gerne vil holde grise på, siger Carl Heiselberg.

Ingen halekupering

En del af Frilandsgris-konceptet indebærer, at grisene ikke må halekuperes. Hvis en gris ikke har noget at aktivere og underholde sig med, kan den finde på at bide de andre grise i halen. Derfor gør frilandmændene meget for at holde grisene aktiverede, og det er Carl meget bevidst om.

- Som sagt har mine grise meget plads, og de kan til hver en tid gå på opdagelse udenfor i løbegårdene. Men den automatiske halmspreder sørger også for, at de altid har noget nyt strøelse at rode rundt i. Men engang imellem skal der jo noget nyt til. Så kan vi godt finde på at kaste et grantræ ind til dem. Det er fantastisk at se, hvor meget sjov de kan få ud af sådan et. Der går ikke mere end 10-15 minutter, så har de pillet det fuldstændig for nåle, siger han.

Netop den naturlige adfærd, adgangen til det fri i form af løbegårde og den høje dyrevelfærd er i højsædet hos Friland. Blandt andet derfor bærer kød fra Frilandsgris mærkningen "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", og har tre ud af tre mulige dyrevelfærdshjerter i den statslige dyrevelfærds-ordning Bedre Dyrevelfærd. Specielt mærkningen “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er Carl Heiselberg glad for.

- Anbefalingen har været med helt fra start, og når forbrugerne ser det mærke, har det altså en gennemslagskraft, det er jeg sikker på. Det er ikke bare et mærke man køber sig til. Der kommer faktisk uvildige kontrollanter på besøg hos os frilandmænd for at se, om vi lever op til kravene, siger han.