Økodag

Hvert år kan de økologiske køer se frem til den store søndag midt i april, hvor de atter får lov at komme på græs, men efterhånden ser mange danske forbrugere også frem til dagen, hvor de i hundredtusindvis besøger de økologiske kvæggårde for at se køerne danse.

Køerne har gået hele vinteren i en stald, og deres glæde er meget tydelig, når de for første gang i foråret får lov at løbe frit i det friske grønne græs. Ofte hopper og danser de som umodne kalve og at se de fornøjede køer er med til at gøre Økodag til en oplagt søndagsudflugt.

En stor del af de økologiske mælkeproducenter, som lukker køerne ud, er også leverandører af slagtekvæg til Friland, og flere steder i landet vil man udover økologiske mejeriprodukter også kunne smage økologisk oksekød og høre mere om, hvordan dyrene har det.

Her kan du finde mere information om Økodag.

Sofari

For 11. gang slår de økologiske griseproducenter – blandt andet nogle af Frilands økologiske leverandører - dørene op for offentligheden til Sofari. Du har mulighed for at opleve det økologiske griseliv helt tæt på. Du kan blive klogere på hvor lang tid en økologisk gris har adgang til frisk luft og hvad en økologisk gris spiser og drikker.

Vigtigt!
For at sikre sundheden og minimiere risiko for evt. spredning af sygdomme blandt grisebesætninger, bør publikum læse vores korte guide igennem forudfor besøget. Download guiden her.

Her kan du finde mere information om Sofari.

 

SE HVAD DU KAN OPLEVE PÅ SOFARI

Økologisk høstmarked

Kom til Økologisk høstmarked.

Første weekend i september er det tid til det årlige høstmarked, hvor de økologiske gårde åbner deres stalde og marker for besøg. For mange familier er det blevet en tradition at henlægge familieudflugten til et lokalt økologisk landbrug. Mange steder er der hoppeborge, traktorture eller andre aktiviteter for børnene og mulighed for at nyde sin madpakke eller få smagsprøver på økologiske produkter.

 

Også nogle af Frilands leverandører holder åben gård, når der er høstmarked. Friland bakker op med informationsmaterialer, ligesom man nogle steder kan smage økologisk kød fra Friland.

Vigtigt!
For at sikre sundheden og minimiere risiko for evt. spredning af sygdomme blandt grisebesætninger, bør publikum læse vores korte guide igennem forudfor besøget. Download guiden her.

Læs mere om årets høstmarked her.

Åbent Landbrug

Kom til Åbent Landbrug.

Hvert år tredje søndag i september åbner landbrug over hele landet deres gårde for offentligheden, som dermed får en unik mulighed for at se, hvordan moderne landbrug fungerer, og opleve dyrene helt tæt på.

Gårdene som deltager i Åbent Landbrug er blandede, og hovedparten er konventionelle landbrug af forskellige typer eksempelvis mælkeproducenter, svineproducenter og planteavlere. Antallet af økologiske ejendomme, som deltager på Åbent Landbrug er forholdsvis lille, idet mange økologer i stedet deltager i økologiske åben-gård-arrangementer som eksempelvis Økologisk Høstmarked, Sofari eller Økodag.

Hvert år er der leverandører til Friland som åbner dørene til Åbent Landbrug. I 2016 deltog Jørn Nissen som har FRILANDSGRIS®.

Vigtigt!
For at sikre sundheden og minimiere risiko for evt. spredning af sygdomme blandt grisebesætninger, bør publikum læse vores korte guide igennem forudfor besøget. Download guiden her.

Du kan læse mere om Åbent Landbrug her.