Ministeren så Frilands bredde på BioFach


fødevareudvalg(1).jpg
 

Ministeren så Frilands bredde på BioFach

Alt fra færdigretter, over ferskkød til prisbelønnet, co-branded luksusbacon blev vist frem, da fødevareminister Eva Kjer Hansen sammen med repræsentanter fra fødevareudvalget besøgte Frilands stand på BioFach.

Danmark er årets økologiske land, og som Europas førende afsætningsselskab af økologisk kød er Friland naturligvis stærkt repræsenteret på verdens største økologiske messe, der afvikles i disse dage i Nürnberg. 

- Som en del af Danish Crown koncernen har vi en professionel tilgang til produktionen af økologisk kvalitetskød med styr på kontrol og sikkerhed i alle led fra jord til bord, fortalte Frilands direktør Karsten Deibjerg Kristensen politikerne og viste Frilands bredde frem.
Tre kølebokse fyldt med detailpakket filletsteak, roast, pork chops, tenderloin…  et pænt oplæg på bulkvarer. Og ikke mindst benyttede direktøren lejligheden til at præsentere en række af Frilands co-brandede serier af forædlede specialiteter fra England, Irland og Belgien.

- Disse produkter er et eksempel på et enestående samarbejde, hvor produktet både bærer forædlingsvirksomhedens mærke, samtidig med at Frilands logo er på emballagen. På den måde får vi markedsført Friland helt ud til forbrugeren, fortalte Karsten Deibjerg Kristensen og fremhævede især ét af produkterne; den økologiske tørsaltede bacon med citronpeber, som sidste år vandt tre guldstjerner i ”The Great Taste Award” – Englands fødevare-pendant til en Oscar.

- Denne luksus specialitet sælges i både Harrods og Wholefood Markets. Med Frilands logo og Dyrenes Beskyttelses anbefaling på pakken, fortalte direktøren de interesserede politikere.

Også Frilands datterselskab Jürgen Hansen’s tyske detailprodukter vises frem på Frilands stand. Jürgen Hansen deltager desuden på BioFach messen med sin egen stand i det tyske område.

Læs også: Dyrenes Beskyttelse står sammen med Friland

Se også: Frilands nye film

 

19.02.2008

 


Print from www.friland.dk 09.02.2012.
Friland A/S
Brårupgade 3 . 7800 Skive
Tlf. +45 8919 2760 . Fax. +45 8919 2351