Friland og dyrevelfærd


Friland og dyrevelfærd

Dyrenes velfærd er grundstenen i Friland A/S’s eksistens. Alle vores produkter er produceret med hensyntagen til dyrenes velfærd, og har enten det statskontrollerede Ø-mærke eller er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

Allerede da Friland A/S blev grundlagt i 1992, indledte vi et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse. Dengang var det for at udvikle et produktionsregelsæt for Frilandsgrise, der skulle sikre at grisenes naturlige adfærd og behov blev tilgodeset bedst muligt. Dyrenes Beskyttelse gav efterfølgende Frilandsgrisen sin anbefaling - mærket "Anbefales af Dyrenes Beskyttelse". 

Siden har vi fortsat samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse omkring alle de produktionskoncepter, vi har udviklet for vores mærkevarer.

Dyrenes Beskyttelses anbefaling garanterer, at produktet kommer fra en producent, der er godkendt af Dyrenes Beskyttelse. Udover selve godkendelsen modtager producenten jævnlige kontrolbesøg af foreningens kontrolgruppe, hvor det sikres, at produktionsregelsættet overholdes.



Print from www.friland.dk 09.09.2010.
Friland A/S
Brårupgade 3 . 7800 Skive
Tlf. +45 8919 2760 . Fax. +45 8919 2351