Spørgelysten og nysgerrigheden var stor, da Friland i den forløbne uge holdt inspirationsdag om øko- og Frilandsproduktion af grise.
Både etablerede svineproducenter og en del landbrugselever var blandt de 61 deltagere, som var blevet tiltrukket af tilbudet om at høre om mulighederne for at etablere svineproduktion under Frilandskonceptet eller det økologiske koncept.
Dagen omfattede et besøg på gården Overtorp nær Karup, hvor Nielli Simmelsgaard viste rundt både blandt søerne og på den nærliggende bedrift med produktion af slagtesvin.
Udover bedriftsbesøget omfattede dagen gennemgang af blandt andet økonomi, dyrevelfærd, afsætningsmuligheder, Udviklingscentret og yderligere et bedrifts-eksempel fra gården Risbjerg på Fyn. |