Regionalradioen kørte historien i over en time, hvor der blandt andet var interview med Nicolaj Pedersen og direktøren for Givskud ZOO. Det blev præsenteret som et problem, hvor ulven skulle anbringes, og radioen efterlyste idéer til, hvad Nicolaj Pedersen skulle stille op med ulven. Under udsendelsen modtog radiostationen mange mails og over 100 SMS'er fra lyttere med kommentarer.
Også Nicolaj Pedersen mærkede den voldsomme interesse som betød, at han til sidst helt opgav at tage telefonen. Selv nogle af hans egne medarbejdere troede, at han faktisk havde fanget en ulv på marken.
De fleste tog det dog med et smil, da de blev mindet om, at skærtorsdag i år faldt på 1. april !!
En enkelt børnefamilie kom på et forgæves besøg for at se ulven men måtte tage til takke med et at se grisene på marken, hvilket ifølge Nicolaj Pedersen også blev en oplevelse for børnene.
2.4.2010 |