Den kun 17-årige løber Katrine Toft Væsel overraskede alle, da hun i Odense vandt Danmarksmesterskabet i 800 meter løb. Den unge løber fra Skive er sponsoreret af kødselskabet Friland, og har blandt andet løbet sammen med Frilands medarbejdere til det årlige Skive Løb.
Som løber rykker man normalt først ind i senior-rækken som 23 årig, og det er derfor overraskende - også for hende selv - at den unge løber allerede nu har sprunget alders-grænsen og vundet DM i 800 meter løb. Under Danmarksmesterskaberne i Odense deltog Katrine Toft Væsel også i seniorernes 1500 meter, hvor hun sikrede sig en fjerdeplads.
Katrine Toft Væsel tegnede allerede som 15-årig sponsorkontrakt med Friland, da hun skulle deltage i Ungdoms OL. I dag går hun i gymnasiet , og forsøger bedst muligt at kombinere uddannelsen med sit løb. Atletikken kræver blandt andet, at hun næsten hver måned må rejse udenlands for at deltage i konkurrencer.
4.9.2009 |