Salgsfremstød i Frankrig
Friland deltager i slutningen af januar i den franske fødevaremesse Sirha i Lyon, hvor hovedtemaet i den danske pavillon er økologi. - Det franske økologi marked er begyndt at røre på sig, og vi har allerede øget vores eksport at både skinker og kamme, fortæller salgschef i Friland, Marc Ridout, som har positive forventninger til det franske marked i det kommende år. Ikke mindst fordi de franske økologiregler er blevet fuldt harmoniseret med EU’s økoregler, hvilket giver Friland mulighed for at bruge det franske økologi-logo. Det er første gang Friland deltager i Sirha messen, men som en del af Danish Crown Koncernen er der mulighed for at trække på erfarne kræfter, idet Friland skal stå på messen sammen med ESS-Food. - Det giver en god synergi at stå sammen med ESS-Food, som har erfaring på det franske marked og dermed en række kontakter, hvilket formentlig kan komme os til gavn, siger Marc Ridout. Sirha henvender sig især til franske indkøbere men er verdenskendt, bl.a. fordi den fornemme kokkepris Boucuse D’or hvert år uddeles på messen.
Læs også: Danish Crown klar til Bocuse d’Or
23.01.2009
|