Friland er på den royale bryllupsmenu
Når Marie og Joachim har sagt ja til hinanden, og de sætter sig til bords for at nyde bryllupsmiddagen, får de bl.a. serveret den lækreste mørbrad fra Frilands nyeste mærkevare: Schackenborg Studen. - Vi har slagtet de første 15 stude og leveret mørbradene til Schackenborg, hvor de indgår i middagen, fortæller Randi Kok, kontorchef i Friland A/S. Schackenborg Studen er en ny gren i rækken af Schackenborg produktioner. Friland har indgået aftale med slottet om at afsætte studene, der er opdrættet på marsken ved Schackenborg. Her, hvor det flade landskab strækker sig som et kæmpe grønt tæppe under den høje himmel ud mod Vadehavet, afgræsser Schackenborg Studene ca. 200 hektar usprøjtet, vedvarende græsarealer.
Et værdifuldt område Tøndermarsken er dannet ved disse tidevandsaflejringer, hjulpet godt på vej af mennesker, som gennem de sidste ca. 500 år har inddiget landområder for at etablere nye landbrugsarealer, de såkaldte koge. Møgeltønder Kog er flere hundrede år gammel og et af områdets ældste koge. I 1930erne afsluttede man en stor afvanding for at forbedrede mulighederne for at dyrke korn på marsken. Herved kom flere og flere græsarealer under plov; en udvikling som tog fart sidst i 1970erne. En række naturfredningsorganisationer kæmpede dog imod udviklingen og påpegede allerede i 1960’erne, at Tøndermarsken er et særligt værdifuldt, naturvidenskabeligt område. I dag er kogene i Tøndermarsken beskyttet af Tøndermarskbeskyttelsesloven, der i hovedtræk har til formål at sikre, at de store sammenhængende græsarealer bevares, bevandes og afgræsses af kreaturer og får.
Studene plejer naturen Ved at afgræsse marsken er Schackenborg Studene med til at bevare marskens særlige naturområde, som er et af de bedst bevarede eksempler på en kultur, et landskab og en livsform, der er karakterisktisk for marskområderne langs Nordsøen. De lokale beboere i området glæder sig over, at dyrene atter er en del af billedet - at stude afgræsser marsken er nemlig langt fra nyt. Titusinder af stude og får har siden vikingetiden ædt sig fede her, inden de om efteråret blev afsat på store markeder i Tønder og Husum, eller i store flokke blev drevet sydpå mod Hamborg, eller udskibet til Holland. For mens istidens geest (landskaber skabt af isen) var sandet og ufrugtbar og overvejende lå hen som store lyngheder, holdt oversvømmelser marskens frugtbarhed ved lige. De helt særlige afgræsningsmuligheder har gennem tiderne ført rigdom til området.
SÅDAN DANNES MARSKEN: Forskellen på højvande og lavvande i dette område af Vadehavet er en til to meter. Ved højvande transporterer havet ”slik” med ind – slik er finkornet materiale som sand, ler samt døde dyre- og planterester. Materialet aflejres, og når aflejringerne har nået en tilstrækkelig højde, får nogle planter fodfæste. Dermed dannes de lave og meget frugtbare marskområder.
24.05.2008 |