Dommere sov på grisehytte-hotel
Syv dommere i traktortræk fik i weekenden lov at overnatte under særligt fine forhold. Dommerne var taget til Herning fra det ganske land for at dømme DM i traktortræk, og LandboUngdom MidtVest havde i den anledning lånt fire grisehytter af Friland A/S til at dommerne kunne sove i. Hytterne, som er indrettet med madrasser og hyggelige gardiner med grisemotiv, har tidligere været brugt til at huse gæster i Danmarks Smukkeste Svinesti ved dette års Skanderborg Festival, og også der viste de sig at være særdeles velegnede til at huse mennesker.
19.09.2007 |