Landmandsinfo Om Friland Produkter Opskrifter Kontakt os Links Downloads
Søg Sitemap English Udskriv Forsiden
Produkter
Friland Kødkvæg
Friland Økologi
Frilandsgris
 -De vigtigste regler
 -Forhandlere
Friland Limousine
Angus
Frilandsgris
 

Frilandsgris-varemærket blev til i 1992, da en gruppe landmænd ønskede at producere grise på en måde, så grisenes naturlige adfærd og behov i højere grad blev tilgodeset.

Produktionsreglerne blev udarbejdet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, og Frilandsgris blev anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og fik ret til at anvende deres mærke "Anbefales af Dyrenes Beskyttelse".

 
Frilandsgris-reglerne bygger på at grisenes naturlige behov skal tilgodeses
 

Reglerne bliver løbende justeret, så der hele tiden tages højde for den nyeste viden om, hvordan grisene sikres gode forhold i deres opvækst.

Grise er meget aktive dyr. Det er vigtigt, at de har plads til at bevæge sig og mulighed for at aktivere sig selv. Søer med smågrise går hele året på friland med adgang til hytter. Smågrisene går sammen med soen i starten. Herefter flyttes de til stier, hvor de har god plads og adgang til løbegård. Den gode og naturlige opvækst med frisk luft og motion bevirker, at Frilandsgrise er sunde og stærke og udvikler en god muskelfylde.

 
Frilandsgrise fødes i hytter på Friland. Når de er ca. 5 uger gamle flyttes de til stalde, hvor de har løbegårde, så de har mulighed for at være udendørs.
 

Ud over kravene til opdræt, stiller vi også krav til kvaliteten. Der er regler for vægt, alder og slagtedata, for at grisen kan blive en Frilandsgris®. Derfor er Frilandsgris® ikke kun dyrevelfærd, men også god spisekvalitet.

 

Værd at vide

Frilandsgris er det eneste svinekødsprodukt, der har Dyrenes Beskyttelses anbefaling.